mandag den 7. maj 2012

UNTOLDSECRETZ


Da jeg for et stykke tid siden lavede Gosh kampagne, var det den dygtige make-up artist, Sidsel Marie Bøg, der stod for looket. Sidsel er uden tvivl en af de bedste i branchen, og har mere end 15 års erfaring. Hun har blandt andre arbejdet for Elle og Vogue, og derudover arbejdet for mærker som Nivea, Bobbi Brown, Max Factor, SmashBox og Loreál. Ikke mærkeligt at hun har været nomineret til Danish Fashion Awards 3 gange, for hun er virkelig dygtig. Sidsel og jeg fik os en snak om make-up produkter med mere, under skydningen af kampagnen, og som Sidsel meget rigtigt gav mig ret i, så er det ved Gud en jungle at finde rundt i hvilke produkter der holder hvad de lover. Sidsel har derfor valgt at starte UntoldSecretz, da dette er et site der udelukkende indeholder produkter hun kan stå inde for og som til en vis grad er økologiske. Som hun selv formulerer det; "Hvis produkterne ikke lever op til min høje standard, er de ikke at finde på mit site". Der vil også være wellness produkter at finde, på Untoldsecretz, for som hun siger, så handler skønhed også om at have det godt indeni; spise sundt og motionere regelmæssigt. Men derfor kan det ikke skade at blive hjulpet godt på vej af lækre produkter ;)
Smukke Sidsel Marie Bøg. herself ;) 

                                                  Her er tre af Sidsels egne favoritter:

"Embroylisse cremen er en  kult creme som jeg og andre makeup artister har brugt i mange år. Desværre har den ikke været til at få i Danmark, men vi er alle taget til de franske apoteker for at købe den med hjem. Den er perfekt inden under makeuppen, da den er fugtgivende og suger hurtigt ind, uden at fedte"
"Funny dust powder, er et musthave til nordisk hår, da den giver volume og fylde, og er god til at tage overskydende fedt i hårbunden. Den er nem at anvende, da man blot trykker 2-3 gange på flasken og peger den ned i hårbunden samtidig. Herefter bruger man fingerne til at puffe håret op, og vupti har du volume og masser af textur i håret"
 "Ellis Faas Skin Viel Foundation, er en super fugtgivende foundation, der lægger sig naturligt og let på huden. Den er udviklet i et funktionelt, hygiejnsk design og den er nem at påføre med den pensel der er monteret foran. Designet minder om det man kender fra concealere, nu bare i foundation"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar